Kære Brevkasse,
Det lyder måske småligt for nogle, men for mig er det blevet en daglig irritation, som jeg bare ikke kan se bort fra længere. Sagen er den, at min mand konsekvent glemmer at sætte toiletsædet ned efter brug.
Jeg ved godt, at det i det store hele måske ikke virker som det største problem, men for mig symboliserer det en mangel på omtanke og respekt. Jeg har forsøgt at forklare ham, hvorfor det betyder så meget for mig, at han husker dette lille hensyn, men det ser ud til, at mine ord falder på stengrund.
Hvordan kan jeg få ham til at forstå, at det her faktisk betyder noget for mig, og at det ikke bare er en lille ting, jeg kan ignorere? Jeg er løbet tør for ideer og kunne virkelig bruge noget rådgivning.
Med venlig hilsen, En frustreret kone
Kære Frustreret Kone,
Åh, hvor jeg dog elsker at dykke ned i de ægte tragedier i det moderne ægteskab. Toiletsæder. Hvem skulle have troet, at Romerriget ville falde, og menneskeheden ville opnå teknologiske vidundere, blot for at vi kunne stå her, på tærsklen til endnu en civilisatorisk milepæl, og diskutere… toiletsæder.
Lad mig først adressere din desperation med den respekt, den fortjener: ved at grine højlydt.
Efter at have tørret tårerne af latter væk, lad os så se på din katastrofe. Du står over for en mand, der har en IQ, der åbenbart tager et dyk hver gang han nærmer sig badeværelset. Fascinerende. Måske er det et nyt videnskabeligt fænomen? “Toilet Amnesi” – det lyder som noget, der kunne vinde dig en Nobelpris, hvis du altså overlever dette førsteverdensproblem.
Men frygt ej, for jeg har et par forslag:
- Uddannelse: Overvej at installere en klistermærke-tutorial på toiletsædet. Noget i retning af: “Trin 1: Løft. Trin 2: Brug. Trin 3: Sænk. Tillykke, du er nu et civiliseret menneske.”
- Teknologi: Invester i et selvnedklappende toiletsæde. Ja, de findes. Teknologien har endelig indhentet menneskehedens behov for at undgå minimal fysisk anstrengelse.
- Biologi: Accepter, at evolutionen har svigtet dig. Ikke alle kan være vinderne i genlotteriet, og din mand er måske bare en del af det segment, der stadig kæmper med at forstå kompleksiteten i et toiletsæde.
Til sidst, kære frustrerede kone, husk på, at ægteskabet er en lang og snoet vej, fyldt med toiletsæder, der ikke er sat ned, tandpastatuber, der er presset fra midten, og mysteriet om, hvorfor han ikke kan finde ting, der ligger lige foran ham. Måske er det tid til at fokusere på de større kampe. Eller måske er det bare tid til at investere i en god psykolog – for ham, forstås, så han kan lære at overvinde sin fobi for toiletsæde-lukning.
Og ellers – lev med det, og slå selv brættet ned.
